HØR MERE
Apply here
5 iværksættere ∙ 20 mentorer ∙ 9 måneder til at styrke din forretning
Maritime Stars støttes af:
Vi vil gerne løfte dig og din forretning. Og styrke den maritime branche. Derfor har vi skruet et træningsprogram sammen til landets bedste iværksættere med indbygget sparring, eksperthjælp og netværk. Der er fem pladser. En af dem kan blive din.
Vi søger iværksættere med ideer, løsninger og produkter, der kan bruges direkte i den maritime branche.
Du skal være ambitiøs, have mod til at rykke og være klar til at præsentere din ide for nogle af branchens fyrtårne.
Vi har indkaldt eksperterne, aktiveret vores netværk og lagt et stærkt program. Nu mangler vi bare dig og din ide
Mads Billesø om DFDS’ behov for nye løsninger
Asbjørn Christiansen fra Danske Rederier om behovet for nye løsninger i skibsindustrien.
Projektleder Allan Hejslet om behovet for nye maritime iværksættere.
Mød de 5 nye maritime stjerner.
Kristina fra C-log om, hvor frugtbar deres deltagelse i Maritime Stars er
Lasse fra Dry Bulk Chemicals om, hvor brugbart det er at være med i Maritime Stars.
Vi udvælger fem af landets bedste iværksættere og giver jer målrettet hjælp i ni måneder fra eksperter og mentorer til at udvikle jeres forretning og stå stærkere i den maritime branche.
Det koster dig ikke noget at deltage. Vi stiller med al ekspertise. Du stiller med din ide, din tid og engagement i rå mængder.
Du møder andre iværksættere og virksomheder fra den maritime verden – måske din næste kunde, samarbejdspartner eller investor.
Du får et stærkt hold i ryggen bestående af professionelle rådgivere og maritime eksperter, der står klar til at løfte din forretning.
Du vil møde nogle af branchens fyrtårne, som kan træde til som mentorer, fungere som samarbejdspartnere eller bare dele viden over en kop kaffe.
Du bliver klogere på branchen, får adgang til specialister og personlig hjælp til at udvikle din forretning til en værdi af 200.000 kroner.
Forløbet varer ni måneder og munder ud i en vækstplan, der løfter din forretning og gør den søstærk langt ind i fremtiden.
Lars fra Frugal Technologies om, hvordan Maritime Stars hjælper med at udvide Frugals perspektiv og netværk.
Kom med bag kulisserne på Maritime Stars.
Thor og Martin fra Optimum Voyage om, hvordan Maritime Stars hjælper med at finde ud af, hvordan de bedst skal bruge deres ressourcer.
Bag projekt Maritime Stars står MARLOG, et nordjysk videncenter, der arbejder for at styrke den maritime branche. Vi har fået støtte fra Industriens Fond og EU til at investere i dig og fire andre ambitiøse iværksættere. Eksterne specialister står klar til at hjælpe med at udvikle din forretning. Vi har aktiveret vores netværk og fået et stærkt udvalg af branchens fyrtårne med i projektet som mentorer og potentielle samarbejdspartnere:
Mads og Benjamin om, at de har lært meget ved at være en del af Martitime Stars.
Asbjørn fra Danske Rederier og Leif fra WÄRTSILA om, hvilke værdier Maritime Stars har for deres virksomheder.
Fordi vi sammen kan styrke branchen. Ved at give iværksætterne en hjælpende hånd kan vi skyde genvej til fremtiden. Vi tror på, at projektet giver gensidig inspiration, indblik i nye produkter, mere samarbejde, flere investeringer, øget vækst og måske nogle spændende joint ventures.
Fra april til december arbejder du løbende på din egen virksomhed sammen med din mentor, professionelle forretningsudviklere og konsulenter, som indkaldes efter behov.
Er ambitiøs og mener din forretning alvorligt
Har potentiale og vilje til vækst
Kan skabe nye produkter og løsninger til den maritime branche
Har et cvr-nummer, der højst er tre år gammelt
Er klar på at pitche din ide foran et panel bestående af nogle af branchens tunge spillere
Vi er på udkig efter iværksættere med produkter, løsninger og koncepter, der kan bruges i den maritime branche. Dit CVR-nummer må højst være tre år gammelt, hvis du da har et. Har du endnu ikke et CVR-nummer, forventer vi, at du får et i løbet af projektet. Du må gerne søge ene mand eller kvinde, men vi anbefaler, at I er flere på holdet, så I også er flere om at rykke.
Nej. Ikke nødvendigvis. De gode ideer og opfindsomme løsninger kan sagtens komme fra helt andre brancher. Du kan finde inspiration i de temaer, som branchens fyrtårne har udpeget som interessante. Og har du en fabelagtig ide i en helt anden retning er du velkommen til at søge på lige fod med alle andre. Der skal bare være en klar relation eller mulighed for at afsætte dit produkt til den maritime branche.
Nej. Vi søger de bedste kandidater fra hele Danmark. Hvor du er født, bosat og har trådt dine barnesko betyder intet. Vi har også deltagende fyrtårnsvirksomheder uden for Nordjylland. Men vi forventer, at du deltager i de tre fælles forløb, som afholdes i Nordjylland over tre dage ad gangen.
Ja. Hvis din ide er god nok, og du bare mangler det sidste skub ud af havnen, kan du godt deltage, selvom du er helt ny som iværksætter. Vi forventer dog, at de fleste deltagere vil være relativt modne og klar til at vokse. Og at de mere etablerede iværksættere vil få mest ud af at deltage i programmet. Men alle er velkomne til at søge, uanset hvor langt de er nået.
Det aftaler I selv. Du bliver matchet med et af branchens fyrtårne, som træder til som mentor for dig. I nogle tilfælde giver det måske mening, at du får adgang til nogle af deres faciliteter eller data. I andre tilfælde er det måske bedre at få et skrivebord stillet til rådighed på deres kontor. Vi hjælper jer med at aftale et forløb, der giver mening for både fyrtårn og iværksætter.
Vi tror på, at vi kan skyde genvej til fremtiden ved at hjælpe iværksætterne godt ind i den maritime branche. De etablerede virksomheder er nysgerrige på iværksætternes ideer og opfindsomme løsninger og kan træde til med en hånd i ryggen i den svære opstartsfase. MARLOG arbejder for at styrke den maritime branche. Og ved at arbejde sammen på tværs kan vi alle bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i det Blå Danmark. Derfor.
Klik på knappen, så kontakter vi dig.
Vi lukker for ansøgere den 1. marts 2020 og vurderer løbende de ansøgninger, vi får. Jo før du søger, jo bedre er dine chancer for at komme med.
Først finder vi de 8-10 ansøgere, som vi tror mest på. Finalisterne skal præsentere deres ide foran et panel af erhvervsfolk og fyrtårne fra den maritime branche, der på forhånd har modtaget og læst deltagernes ansøgning. Finaledagen er den 19. marts 2020. Her får de udvalgte finalister 10-12 minutter til at fortælle om deres koncept, og bagefter stiller panelet uddybende spørgsmål. Når dagen er forbi, vælger vi op til fem deltagere af dette års træningsprogram.
Programmet løber fra april til december. Undervejs deltager du sammen med de andre ambitiøse iværksættere i tre faste læringsforløb, der klæder dig på i forhold til det at vokse som forretning. De tre læringsforløb foregår i Nordjylland over tre dage hver og fokuserer på:
Derudover får du:
Når programmet slutter i december måned, er din virksomhed udviklet til næste trin, og du har en fiks og færdig vækstplan for din virksomheds videre forløb.
Maritime Stars er finansieret af EU’s Socialfond og Industriens Fond. MARLOG og de deltagende fyrtårnsvirksomheder bidrager med tid og ekspertise. Og det skal du også gøre. Det koster dig ingen penge at deltage, men du lægge mindst 280 timer i projektet i de ni måneder, det varer. Det svarer til 31 timer om ugen, som du skal registrere løbende.
Så venter du til næste år. Vi gentager forløbet i 2021. Og proceduren er den samme hvert år: Udvælgelsen løber fra januar til marts. Træningsprogrammet løber fra april til december. Hvert år med fem nye iværksættere.
Fakta om MARLOG
MARLOG er Danmarks officielle klyngeorganisation for det maritime erhverv og logistik og arbejder for Denmark som et bæredygtigt og innovativt førende kraftcenter indenfor sektoren. MARLOG arbejder for at fremme en øget konkurrenceevne for de maritime erhverv og logistik gennem innovation, transformation og kompetenceudvikling. MARLOG understøtter virksomhedernes grønne omstilling, digitalisering, adgang til kompetente medarbejdere, iværksætteri og internationalisering. MARLOG skaber værdi ved at hjemtage viden, facilitere netværk og initiere nye samarbejder på tværs af hele erhvervet og relevante sektorer. MARLOG er etableret i 2020 og organiseret som en forening med hubs i København, Frederikshavn, Svendborg, Esbjerg og Rønne. MARLOG har 25+ ansatte og er guldcertificeret iht EU's fælles klyngeinitiatiav EIC.
MARLOG
Maritime Stars projektleder: Allan Hejslet
E-mail: ah@marlog.dk
Tlf: 30 13 30 43
© 2016 MARLOG
Maritime Stars støttes af:
Maritime Stars™
Udfyld kontaktformularen herunder, så vender vi tilbage til dig. Sidste tilmelding er den 1. marts.